Undersøgelse om betydningen af mælk i multipel sklerose
Mennesker med multipel sklerose (MS) rapporterer ofte om forværrede symptomer efter indtagelse af mejeriprodukter. Et forskerhold fra universitetet i Bonn gik derefter i gang med at finde ud af, om der kunne være en sammenhæng mellem indtagelse af mælk og forekomsten af MS-symptomer. For at gøre dette blev mus injiceret med forskellige mælkeproteiner – og nogle dyr reagerede faktisk på et bestemt protein med neurologiske abnormiteter. Men hvad betyder det for os mennesker?
Undersøgelsen i et blik
Hvad har kasein med myelin at gøre?
Forskerne havde mistanke om, at skaden var forårsaget af en forkert rettet immunreaktion. Så de sammenlignede kasein med forskellige proteiner, der er involveret i konstruktionen af myelinlaget. De stødte på et protein, der faktisk har en vis lighed med kasein. Proteinet har akronymet MAG som navn, som står for Myelin Associated Glycoprotein. Hos nogle mus reagerede immunsystemet på kasein og udviklede antistoffer mod dette protein. På grund af den strukturelle lighed opstod der så en såkaldt krydsreaktivitet. Det betyder, at immunsystemet efterfølgende "utilsigtet" angreb MAG'en. Visse hvide blodlegemer, B-lymfocytterne eller blot B-celler, er ansvarlige for dette. De reagerer på fremmede stoffer i blodet og stimulerer produktionen af antistoffer.
Hvad betyder undersøgelsen for mennesker?
Mens undersøgelsen fortsatte, tilføjede forskerne antistoffer fra musene til menneskeligt hjernevæv. Også dér ophobede de i stigende grad antistofferne i de celler, der er ansvarlige for dannelsen af myelinlaget. Derudover viser undersøgelsen, at B-cellerne hos nogle mennesker med MS-sygdom reagerer stærkt på kasein. Forskere har mistanke om, at mennesker, for hvem dette er tilfældet, har udviklet en allergi over for kasein i løbet af deres liv. Hvis disse mennesker indtager friske mejeriprodukter, det vil sige mælk, yoghurt eller kvark, stiller immunsystemet store mængder kaseinantistoffer til rådighed. Det øger risikoen for, at de også angriber kroppens egen MAG. MS-ramte, der også er ramt af kaseinallergi, bør ifølge forfatterne til undersøgelsen undgå at indtage komælk. Prof. Kürtens forskergruppe arbejder i øjeblikket på en selvtest, der kan bruges til at finde ud af, om man har kaseinantistoffer. Tilstedeværelsen af kaseinallergi ser ikke ud til at være lige mærkbar hos alle.
Skal jeg opgive mælk nu?
Tidligere undersøgelser har allerede vist, at MS rammer flere mennesker i regioner og befolkningsgrupper, hvor der indtages mere komælk. Dette arbejde kunne forklare en mulig sammenhæng. Det betyder dog ikke, at overfølsomhed over for kasein nødvendigvis fører til MS-sygdom. Det kræver ifølge undersøgelseslederen formentlig flere risikofaktorer. Ser man på de enkelte sygdomshistorier – nøgleord: ”sygdommen med tusind ansigter” – synes samspillet mellem forskellige faktorer at være ansvarlige for udviklingen af MS-sygdom. Hvorvidt der er tale om genetiske faktorer eller forskellige miljøpåvirkninger, og hvordan de påvirker hinanden, er endnu ikke fuldt ud undersøgt. Forskere over hele verden forsøger at løse dette puslespil, og denne undersøgelse kan bidrage med endnu en brik til løsningen.