Nerveernæring: ernæring til multipel sklerose
Multipel sklerose er en sygdom, der rammer nerverne – i helt bogstavelig forstand: Kroppens eget immunforsvar vender sig mod sine egne nervetråde. Processen kan forsinkes med medicin, men de ramte kan også beskytte deres nerver med den rigtige kost.
En kvinde krydrer en fiskeret til en sund kost mod multipel sklerose.
Angrebet på dine egne nerveceller
MS kaldes også sygdommen med tusind ansigter, fordi den har utallige forskellige symptomer og former. Det eneste, de tusinde ansigter har til fælles, er, at deres eget immunsystem angriber nervecellerne i hjernen og rygmarven. Mere præcist: myelinskeden af nervecellerne. Dette er et fedtlag, der elektrisk isolerer nervecellerne. Hvis den mangler, er signaltransmissionen utilstrækkelig. Det er netop her den medicinske behandling af sygdommen kommer ind: Dels skal antiinflammatoriske præparater som kortison bremse spredningen af de demyeliniserende læsioner, dels skal immunsystemet forebygges. fra at angribe sit eget myelin, som det anser for at være et fremmedlegeme.
Hvilke fedtstoffer er gavnlige for MS?
Fedtstoffernes verden er kompliceret: De er normalt ikke populære blandt sundhedsbevidste mennesker, men de er nødvendige – især ved MS. Årsagen: Myelinskeden består af omkring 70 procent lipider, altså fedtmolekyler, og kroppen skal tilføres tilstrækkeligt fedt, så nervecellerne kan fungere ordentligt. Der skelnes mellem mættet, enkeltumættet og flerumættet fedt. Fedtstoffer består af kæder af kulstofatomer af forskellig længde. Hvis kulstofatomerne er fast forbundet med hinanden med såkaldte enkeltbindinger, kaldes de mættede fedtstoffer. Derimod er der to varianter af umættede fedtsyrer: enkeltumættede fedtsyrer indeholder én, flerumættede fedtstoffer indeholder flere af de mindre stabile dobbeltbindinger. Hvis dobbeltbindingen er mellem det niende og tiende kulstofatom, er det en omega-9-fedtsyre, bag det sjette atom er det en omega-6-fedtsyre osv. Hvorfor denne udflugt ind i nomenklaturen af fedtstoffer? Omega-6-fedtsyrer - der primært findes i kød- og pølseprodukter - er involveret i dannelsen af arachidonsyre, og dette er mistænkt for at fremme betændelse. Andelen af omega-6 fedtstoffer i kosten bør derfor holdes så lav som muligt.
Det korrekte forhold mellem Omega-3 og Omega-6
Omega-3 fedtsyrer metaboliseres derimod til eicosane pentaensyre (EPA). EPA hjælper med at opretholde normale triglyceridniveauer i blodet. Gode kilder til omega-3 fedtsyrer er hørfrøolie, rapsolie og valnøddeolie men også fede fisk som makrel eller laks. Fiskeolie kan være et nyttigt kosttilskud. Selvom det virker indlysende: Målet er ikke helt at undgå omega-6 fedtsyrer. Forholdet mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer er vigtigt. Et forhold på 5:1 anbefales ofte til en anti-inflammatorisk diæt.
Nerveceller med myelinskede.
Kemiske processer i kroppen
Der skal mange trin til, før morgenmaden bliver en smuk, ny cellevæg. Utallige reaktioner finder sted som en del af denne stofskiftekæde, fra ostebrødet til det færdige lipidlag. I kemi taler vi om oxidationer. Dette skaber ekstremt reaktive molekyler som mellemprodukter, der kan udløse uønskede reaktioner. For eksempel bliver cellevæggene angrebet eller – kemisk set – oxideret.
B-vitaminer mod udmattelse og træthed
B-vitaminerne – vitamin B1 (thiamin), vitamin B2 (riboflavin), vitamin B6, vitamin B12 og niacin – bidrager til nervesystemets normale funktion. Uden B-vitaminer ville signaloverførsel mellem nerveceller ikke længere fungere korrekt. Vitamin B-12 skal optages gennem animalske fødevarer, da det kun findes der i brugbare mængder. Korn, nødder, svampe, bønner, tun, spinat og kål er blandt andet gode kilder til de andre B-vitaminer.
Fødevarer med sunde fedtstoffer til en multipel sklerosediæt.
Sollys beskytter mod D-vitaminmangel
Derudover bør man sørge for en tilstrækkelig forsyning af D-vitamin. D-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion. Det fedtopløselige D-vitamin skal ikke udelukkende tilføres gennem maden. Hvis huden udsættes for nok sollys – ti til tredive minutter om dagen i solen er nok – kan det også produceres af kroppen selv. Meget hjælper dog ikke her: Så snart der produceres mere D-vitamin, end der kan transporteres væk gennem blodet, bliver overskuddet igen ineffektivt på grund af yderligere udsættelse for sollys. På denne måde beskytter kroppen sig selv mod en overdosis af D-vitamin, og vi bør absolut beskytte os mod solskoldning og belastning af øjnene fra solen . Ellers giver især æggeblommer og fisk det nødvendige D-vitamin.
Vigtige mineraler og sporstoffer for MS
Calcium og magnesium er ansvarlige for transmissionen af nervesignaler og muskelsammentrækning. Magnesium bidrager til nervesystemets normale funktion. Calcium bidrager på den anden side til normal signaltransmission mellem nerveceller. En ubalance i de to mineraler kan føre til muskeltrækninger, der ofte er forbundet med MS. Magnesium er også nødvendigt for dannelsen af D-vitamin. Alt, hvad der er grønt, leverer pålideligt magnesium. Et andet aspekt ud over nerverne spiller en rolle for MS-ramte: På grund af den øgede risiko for osteoporose på grund af kortisonbehandling er det også vigtigt at sikre en tilstrækkelig tilførsel af calcium. Calcium er nødvendigt for at opretholde normale knogler.
Zink fremmer hjernens ydeevne
Zink bidrager til vedligeholdelsen af normale knogler. Derudover spiller det en vigtig rolle i signaltransmission mellem nerveceller ved at regulere strømmen af budbringerstoffer mellem nerveceller. Zink bidrager til normal kognitiv funktion. Hos patienter med hjernesygdomme - såsom Alzheimers - blev zinkkoncentrationerne fundet for lave. Zink har en funktion i celledeling, fx i dannelsen af hvide blodlegemer, det vil sige immunsystemets forsvarsceller. Så det er et rigtigt mirakelvåben. Fisk og skaldyr, græskarkerner, fuldkorn og oksekød er egnede kilder til zink.
Hvor stor er kostens indflydelse på MS-patienters nerveceller?
Det er værd at se nærmere på dine egne spisevaner. En tilpasset og afbalanceret kost fremmer ikke kun dit eget velvære, den understøtter også aktivt kroppen i regenerering, da kroppen har et øget behov for næringsstoffer. De ledsagende sygdomme ved MS, såsom muskelrysten eller udmattelse og træthed, kan være mangelsymptomer, der forhindrer normal nervefunktion. Naturligvis kan medicinske terapitilgange i bedste fald suppleres med ernæring, men nogle af de tusindvis af ansigter med MS kan måske smile oftere igen takket være fedtsyrer, zink og lignende.
