Blæreproblemer ved MS – årsager og hvordan man håndterer dem
Blæredysfunktion er et af de mest almindelige og måske et af de mest undervurderede symptomer på multipel sklerose. Det kan antages, at op mod 80 procent af de ramte udvikler problemer med deres blære, efterhånden som sygdommen skrider frem, og dette er ofte ledsaget af en betydelig reduktion af livskvaliteten. Hovedårsagen er skader på rygmarven forårsaget af sygdommen, som forstyrrer blærekontrollen. Det er derfor, disse lidelser også kaldes neurogene blærelidelser. Men hvordan man løser disse problemer er blevet grundigt undersøgt.
Blæreproblemer er ofte et tidligt symptom
Hos MS-patienter er blæren sammen med øjnene det første organ, hvor sygdommen viser sig. Neurogen blæredysfunktion er det eneste første symptom i to procent af tilfældene og en væsentlig del af det første symptom i cirka ti procent. Efter en sygdomsperiode på ti år har mere end to tredjedele af dem, der er ramt af MS, ledsagende blæredysfunktion. Disse er blandt de mest invaliderende MS-symptomer. Utilsigtet tab af urin eller inkontinens er reelle problemer og langt mere end den almindeligt kendte "sextanblære". Gentagne blæreinfektioner kan føre til en forværring af MS.
Imperativ trang til at tisse og dets konsekvenser
Den mest almindelige form er den såkaldte spastiske blære (detrusor hyperrefleksi). Det, de fleste nok kender, kommer til udtryk som den såkaldte imperative vandladningstrang – altså trangen til at skulle tømme blæren med det samme. Denne situation kan lejlighedsvis resultere i tranginkontinens, dvs. et ufrivilligt tab af urin. Patienter med detrusor-hyperrefleksi ser derfor som regel med det samme, hvor det nærmeste toilet er i et ukendt miljø – en væsentlig reduktion af livskvaliteten. Men det modsatte (blærehyporefleksi) kan også forekomme. Blæren kan ikke tømmes ordentligt, kun en lille del af urinen kan frigives, hvilket resulterer i driblinger og resterende urindannelse. Hvis blæren ikke kan tømmes ordentligt, fremmer dette infektioner, som kan føre til yderligere symptomer og forværre MS.
Stærk bækkenbund mod blæreproblemer
Hvis du har en neurogen blæresygdom, er det vigtigt at skylle blæren godt. Det er også vigtigt at gå på toilettet regelmæssigt og ikke undertrykke trangen til at urinere. En dagbog kan hjælpe dig med at holde styr på, hvor meget du drikker og tisser. Afhængigt af lidelsens form kan visse lægemidler anvendes. Men bækkenbundstræning kan også understøtte behandlingen af en neurogen blærelidelse, som forskere fra Brasilien har vist. De undersøgte effekten af bækkenbundstræning med eller uden vaginal elektroterapi på kvinder med moderat MS, som fik ordineret ambulant genoptræning. I alt 30 kvinder deltog i rehabiliteringsprogrammet. Forskerne undersøgte, hvilken effekt træningen havde på en overaktiv blære, styrken af bækkenbunden og kvindernes livskvalitet. Evalueringen af træningsresultaterne viste, at begge programmer gavnede deltagerne med hensyn til blæreproblemer og livskvalitet. Den ekstra vaginale elektroterapi øgede yderligere forbedringen af bækkenbundsmusklerne og livskvaliteten. Især i de tidlige faser af sygdommen har regelmæssig træning - ideelt set med hjælp fra en fysioterapeut - vist sig at føre til en betydelig reduktion forårsage et tvingende behov for at tisse.
Medicin mod overaktiv blære
Lægemiddelbehandling er særlig effektiv i de tidlige stadier af sygdommen. Som regel gives antikolinergika, som hæmmer blæremusklens kontraktionskraft og dermed mindsker overaktivitet af blæren. Disse lægemidler undertrykker virkningen af signalstoffet acetylcholin i det parasympatiske nervesystem, som blandt andet er ansvarlig for sammentrækningen af blæremusklen. Men fordi disse medikamenter ikke virker selektivt på blærens parasympatiske nervesystem, forårsager de ofte bivirkninger såsom mundtørhed. Under alle omstændigheder bør du diskutere med din læge, hvilken dosering og hyppighed disse lægemidler skal bruges med.
