Hvilke solbriller er de rigtige til aldersrelateret makuladegeneration?
Solbriller er et must om sommeren. Ikke alene er de et attraktivt tilbehør, men de er også vigtige for at beskytte øjnene mod mulige skader forårsaget af øget sollys. Både grå stær og aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er følgeskader. Hvis du allerede har AMD, kan passende solbriller hjælpe med at forbedre dit syn og beskytte dine øjne. Men hvilke solbriller er de rigtige? Skal du bruge lysfarvede linser eller skal du bruge mørke? Hvilken rolle spiller farvetonens farve? Er kontaktlinser nok? Følg vores guide trin for trin til dine perfekte solbriller.
Farve til afslappede øjne
Solbriller beskytter øjnene mod skarpt, blændende lys på den ene side og mod UV-stråling i sollys på den anden side. Anti-refleksbeskyttelse er primært et spørgsmål om komfort. Ved at tone brillerne falder der mindre lys ind i øjnene, synet bliver mere afslappet og øjnene bliver mindre hurtigt trætte. Beskyttelse mod UV-stråling er dog vigtigere for øjensundheden: Ligesom huden kan øjnene også blive beskadiget af højenergistrålingen. Da skaden først bliver mærkbar efter mange år, er brugen af passende solbriller desværre stadig for ofte undervurderet.
Hvilken del af lyset er skadelig?
UV-stråling er en del af solens stråling uden for synligt lys. De såkaldte UV-A- og UV-B-strålinger er relevante for solbeskyttelse. Næsten al UV-B og en stor del af UV-A-strålingen absorberes i øjets linse. Dette ændrer dog visse proteiner i linsen, hvilket kan føre til progressiv uklarhed af linsen, en grå stær. Den dybere gennemtrængende UV-A-stråling når nethinden og betragtes som en væsentlig faktor i aldersrelateret makuladegeneration. UV-A-stråling dækker bølgeområdet fra 400 til 315 nm, UV-B-stråling fra 315 til 280 nm Det synlige lysområde begynder over 400 nm. En god solbeskyttelse skal derfor filtrere hele bølgeområdet under 400 nm.
1. trin – vær opmærksom på UV-beskyttelse
Gode solbriller bør have tilstrækkelig UV-beskyttelse. Hvad mange mennesker ikke ved er, at UV-beskyttelse ikke er relateret til brillens farvetone, men kan være lige så usynlig som UV-stråling. Du kan se om solbriller har tilstrækkelig UV-beskyttelse ud fra to symboler, det såkaldte CE-mærke og UV-400-mærket. CE-mærket er baseret på et EU-direktiv, fordi solbriller er personlige værnemidler og derfor er standardiserede. Denne standard specificerer dog kun beskyttelse op til 380 nm. Derudover er mange solbriller mærket UV400 eller 100 procent UV-beskyttelse. Denne mærkning er ikke standardiseret, men ifølge Federal Office for Radiation Protection indikerer den generelt tilstrækkelig beskyttelse. Briller bør stadig købes i specialbutikker frem for i supermarkedets kassen. Mange optikere har også udstyr, som kan bruges til at kontrollere den faktiske effektivitet af UV-beskyttelse.
2. Vælg den rigtige brillestørrelse
Gode solbriller skal dække øjnene så fuldstændigt som muligt, så intet lys kan ramme øjnene fra siderne. Fordi solbrillernes farve får pupillerne til at udvide sig, og mere lys kan trænge ind i øjet. Størrelsen på glassene kan derfor vælges generøst. Brillerne skal også placeres så tæt på øjnene, at øjenvipperne ikke rører glasset. Modeller, der er let buede omkring hovedet eller brede tindinger, hjælper med at reducere lysindfaldet fra siden.
3. Vælg den rigtige farvetone
Solbrillefarvning er opdelt i fem kategorier.
- Kat 0: 3 – 20 % farvetone
- Kat 1: 20 – 57 % farvetone
- Kat 2: 57 – 82 % farvetone
- Kat 3: 82 – 92 % farvetone
- Kat 4: 92 – 97 % farvetone
Kategori 0 og 1 nuancer er velegnede til indendørs brug og overskyede dage, især for personer med følsomme øjne. Kategori 2 omfatter allrounderne til centraleuropæiske sommerdage. Briller med denne farvetone kan også bruges under skiftende lysforhold, såsom under kørsel eller i skoven. I de sydlige regioner anbefales det at bruge kategori 3 nuancer. Tonede briller giver også tilstrækkelig beskyttelse på stranden eller i bjergene, hvor solens intensitet øges af det reflekterende miljø. Kategori 4 er den højeste beskyttelsesklasse. Meget reflekterende overflader såsom vand eller sne kan kræve beskyttelse i denne klasse. Farver i denne kategori er så stærke, at de ikke længere er tilladt at køre.
4. Farven på glassene
Valget af glasfarve er i høj grad en smagssag. Men da farvede linser altid bortfiltrerer en bestemt del af farvespektret, er ikke alle farver lige egnede til enhver situation. Blå linser filtrerer for eksempel den røde del af lyset. Dette gør dem uegnede til kørsel, fordi trafiklys og advarselsskilte er så meget sværere at se. De kan dog være nyttige under sportsaktiviteter, fordi de ligesom røde og gule linser forbedrer kontrastopfattelsen. Grå linser giver den mest naturlige farveopfattelse. De er derfor velegnede som hverdagsbriller til enhver situation. Grønne og brune linser gengiver også farver så naturligt som muligt og er derfor velegnede til hverdagsbrug.
5. Specialbriller og kontaktlinser
Øjensygdomme som AMD fører ofte til øget følsomhed over for blænding. Kantfilterglas kan hjælpe, fordi de helt bortfiltrerer en del af det kortbølgede blå lysspektrum. Blåt lys er energirigt og er derfor særligt involveret i blændingseffekten. Opfattelsen af kontraster er også væsentligt forbedret. Afhængigt af hvilket filter du vælger, kan farveægtheden stort set bevares, hvilket betyder, at brillerne også kan bruges i trafikken. Arbejdet på skærme eller skærme bliver også mere behageligt for øjnene, da de er mindre belastede af det blå lys fra enhederne. Polariserede briller kan være lige så nyttige for AMD. Et særligt krystallag på glassene sørger for, at det meste af lyset, der kommer ind fra siden, absorberes. Lys kommer overvejende ind i øjet fra den direkte synslinje (dvs. kommer fra en pol). Refleksioner fra vandpytter, vandoverflader eller forruden forsvinder for det meste, og kontraster opfattes skarpere. Dette forbedrer ikke kun sigtbarheden under vanskelige forhold, men holder også øjnene mere afslappede. Den eneste ulempe er, at LCD-skærme på mobiltelefoner eller navigationssystemer kan se sorte ud, fordi de allerede arbejder med polariseret lys. Kontaktlinser med UV-beskyttelse er nu også tilgængelige. Da kontaktlinser naturligvis ikke dækker hele øjet, er de kun egnede som ekstra solbeskyttelse. For at beskytte hele øjet og de følsomme øjenlåg kræves yderligere solbriller.
Sådan ser de ideelle solbriller ud
Især i sommermånederne bør du altid have solbriller ved hånden. Det betragtes endda som værnemidler til udendørs arbejde og skal derfor stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Selvom din personlige smag måske er mere subtil, er de ideelle solbriller til hverdagsbrug store, sorttonede og har UV-beskyttelse op til 400 nm. Uden for vejtrafikken er der ingen grænser for personlig smag, når det kommer til valg af linser.
Er øjet forsvarsløst uden solbriller? Naturlige mekanismer hjælper.
Det menneskelige øje har flere mekanismer til at beskytte sig mod for meget sollys. For det første er det øjenvipperne. Som et lille gardin eller en toppet kasket absorberer de en lille del af solstrålingen fra oven uden at begrænse synsfeltet. Mængden af lys kan reduceres yderligere ved at skele dine øjenlåg. Hvor meget lys der rent faktisk når nethinden afgøres i sidste ende ved at åbne og lukke iris. Proteiner i pupillen og i den efterfølgende glaslegeme absorberer noget af den skadelige UV-A- og UV-B-stråling. En sidste beskyttelse af nethinden er gule pigmenter, der opbevares i makula-området og giver det sit navn. Macula lutea – den gule plet. Pigmenternes funktion er formodentlig at absorbere den resterende UV-stråling.
