Hvad er demens? Årsager, symptomer – og hvad du kan gøre ved det
Med stigende alder falder den generelle præstation ofte. Men hvis glemsomheden til gengæld øges, opstår der bekymring for, at det kan være demens - en sygdom, der rammer næsten 1,6 millioner mennesker over hele Tyskland. Men en fejlplaceret bilnøgle betyder selvfølgelig ikke, at du har demens. Find ud af her, hvad demens er, hvordan det kan genkendes, hvad der forårsager det, og hvad du kan gøre ved det.
Hvad er demens, og hvilke typer findes der?
Demens er en samlebetegnelse for forskellige sygdomme, der resulterer i vedvarende svækkelse af hjernens ydeevne. Den bedst kendte og 60 procent hyppigste form for demens er Alzheimers sygdom. Derudover er vaskulær demens, Lewy body-demens og frontotemporal demens de mest almindelige. Derudover har omkring 20 procent af demenspatienter en blandet form for vaskulær demens og Alzheimers sygdom. Der er også såkaldte sekundære demenssygdomme. Dette refererer til demenssygdomme, der opstår som følge af andre sygdomme, såsom vitaminmangel, skjoldbruskkirtelsygdomme eller afhængighed. Inflammatoriske sygdomme i nervesystemet, såsom dissemineret sklerose, kan også resultere i demens.
Proteinaflejringer ved Alzheimers sygdom
På trods af intensiv forskning er årsagerne til Alzheimers sygdom endnu ikke fuldt ud forstået. Forskellige proteinaflejringer i hjernen spiller en afgørende rolle, hvilket får nervecellerne til at dø. I detaljer er disse såkaldte beta-amyloid plaques og tau fibriller. Beta-amyloid er et fragment af et større protein, der normalt nedbrydes og fjernes i den raske hjerne. I tilfælde af Alzheimers sygdom virker denne mekanisme ikke længere, og fragmenterne samler sig på nervecellerne og danner uforgængelige klumper. Dette blokerer for tilførslen af næringsstoffer og ilt til nervecellerne, og de begynder at dø. Tau-fibriller er misdannede proteinfibre, der også hindrer forsyningen af nerveceller. Normalt dannes de såkaldte mikrotubuli ud fra tau-proteinet. Disse er forsyningskanaler, hvorigennem næringsstoffer transporteres ind i det indre af en celle.
Andre typer demens og deres årsager
Ved vaskulær demens, altså karrelateret demens, dør nervecellerne ud som følge af kredsløbsforstyrrelser. Årsagen til kredsløbsproblemerne er beskadigede blodkar eller rækker af små slagtilfælde. De største risikofaktorer omfatter højt blodtryk, hjertesygdomme, diabetes og rygning. Ved Lewy body-demens opstår der ligesom ved Alzheimers proteinaflejringer i form af såkaldte Lewy-legemer i nervecellerne. Ved denne form for demens viser patienter ofte hallucinationer i de tidlige stadier. I modsætning hertil bevares hukommelsen længere sammenlignet med Alzheimers. Frontotemporal demens er karakteriseret ved skader på de forreste områder af hjernen, det vil sige frontallappen og tindingelappen. Ændringer i personligheden, såsom alvorlige humørsvingninger eller pludselig upassende, taktløs eller pinlig adfærd er typiske for denne form for demens.
Erkendelse af demens – tidlige symptomer
Det er helt naturligt, at koncentrationsevnen falder med alderen, og glemsomheden øges. Så der er ingen grund til bekymring, hvis du glemmer navnet på en, du kender. Det er karakteristisk for demens, at minderne forsvinder uigenkaldeligt, og selv hele handlingssekvenser, såsom at binde sko, bliver glemt. Typiske symptomer er:
- Hukommelsesproblemer
- faldende forståelse
- Orienteringsforstyrrelser
- Humørsvingninger
- Adfærds- og personlighedsændringer
- Sprogproblemer
- Forstyrrelser i dag/nat-rytmen
Enhver, der bemærker disse symptomer eller er bekymret for deres hukommelsesydelse, bør se en læge og få en neurologisk undersøgelse. Dette er den eneste måde, hvorpå demens kan identificeres uden tvivl og adskilles fra normale, aldersrelaterede udsving i ydeevne eller andre sygdomme såsom depression.
Alder som den vigtigste risikofaktor for demens
Demens er primært en alderdomssygdom. Når du bliver ældre, øges sandsynligheden for at udvikle demens også. Mens andelen af syge i gruppen 65-69 år stadig er to procent, stiger den til 35 procent blandt de over 90 år. Omkring to tredjedele af de ramte er kvinder. Årsagen menes at være kvinders længere forventede levetid. Hormonelle faktorer kan også spille en rolle.
Spiller arv også en rolle ved demens?
Under visse uheldige omstændigheder kan Alzheimers demens også være arvelig. Den såkaldte autosomal dominerende Alzheimers demens skyldes en genmutation. Hvis en forælder har denne mutation, er der 50 procents chance for, at børnene også udvikler demens. Disse mutationer er dog meget sjældne og udgør kun mindre end én procent af alle demenstilfælde. De fleste former for demens er dog ikke arvelige. Men genetiske faktorer kan påvirke udviklingen af demens: Hvis førstegradspårørende, det vil sige forældre, søskende eller børn, er ramt af demens, er sandsynligheden for selv at udvikle demens firedoblet. Disse faktorer øger også risikoen for demens:
- lav mental aktivitet
- lidt social kontakt
- stort drikkeri
- Røg
- Traumatiske hjerneskader
- D-vitamin mangel
- diabetes
- Højt blodtryk
- Langtidsbrug af visse lægemidler (fx antidepressiva)
Hvad kan du gøre ved demens?
Den bedste måde at forebygge demens på er at føre en generelt sund og aktiv livsstil. Ifølge en undersøgelse fra Columbia University i New York kan regelmæssig motion og sund kost reducere risikoen for demens med op til 60 procent. En sund, varieret kost indeholder masser af frisk frugt og grøntsager samt frisk fisk, bælgfrugter og nødder. Vi har samlet en udførlig guide til hjernevenlig ernæring til dig på denne side . En aktiv livsstil betyder ikke kun at træne, men også at forblive mentalt aktiv. For den, der hviler, vil ruste. Regelmæssige møder med venner, gå i biografen, teatret eller endda restauranter giver nye indtryk og holder hjernen i gang. Puslespil og frem for alt at rejse og lave musik er ægte ungdomsspring for hjernen. Her kan du finde ud af mere om, hvordan du holder din hjerne i form, selvom du bliver ældre .
Hvilke behandlingsmuligheder er der?
De fleste former for demens kan endnu ikke helbredes. Behandlingen har til formål at forsinke udviklingen af sygdommen så meget som muligt og lindre eksisterende symptomer. Medicin, der bruges til behandling, kaldes antidemensmedicin. Alt efter dine behov virker de hæmmende eller stimulerende på visse budbringerstoffer i nervecellerne og afhjælper hjernens faldende ydeevne. Derudover findes der forskellige terapiformer, såsom ergoterapi eller musikterapi. Disse tjener på den ene side til at fastholde de resterende færdigheder, og på den anden side er de også med til at øge livskvaliteten. For personer i et tidligt stadium af sygdommen er der også forskellige genoptræningsmuligheder tilgængelige, der specifikt retter sig mod de respektive symptomer. Både sygesikringsselskaberne og de behandlende læger oplyser gerne om, hvilke genoptræningstilbud der findes og finansieres.
Konklusion: ernæring, aktiviteter og terapitilbud
Demens omfatter forskellige former for aldersrelaterede, degenerative hjernesygdomme, som primært kan mærkes gennem stigende tab af hukommelse og forståelse samt gennem ændringer i personligheden hos de berørte. Kun få former for demens kan helbredes, men antidemensmedicin og terapier skræddersyet til individuelle behov kan afbøde sygdommens udvikling. Den bedste forebyggelse er en sund livsstil, med en afbalanceret, frisk, nærings- og vitaminrig kost kombineret med vedvarende mental og fysisk aktivitet.
